Naturpædagogiske aktiviter. 

Af naturpædagogiske aktiviteter er der mange af i området. 

Første aktivitet kunne være en skattejagt, hvor børnene er med til at finde forskellige ting fra skoven.
Det kan være små ting som man kan tage med, som fx fjer, blade, sten og grene, eller ting som man kan tage billeder af fx træer, dyr, spor. Det ville i samme forbindelse også være oplagt at lave afstøbninger af sporene man finder. Til sidst er der så en skattepose til alle børnene med fx frugt, nødder og rosiner, så man spiser det samme som de gør i naturen.

Dette kunne være en god måde at motivere børnene, ved at fortælle om en fin præmie til sidst. Børnene er altid glade for at finde flotte genstande og ved at inkludere børnene så de også skal holde øje og finde ting bliver de mere opmærksomme på omgivelserne. Der kunne også knyttes en forbindelse med læreplanstemaerne i fx krop og bevægelse og natur og naturfænomener, hvor børnene også lærte lidt om sundhed, bæredygtighed og økologi, altså hvor tingene kommer fra (fx ved at se bistader)   

En anden aktivitet kunne være lege og aktiviteter der kunne tage udgangspunkt i børnenes yndlingsbog eller yndlingseventyr. Der er fx store frie områder hvor man kunne lege som rødhætte og ulven, hvor enkelte børn skal være ulv og fange de andre børn, der så allesammen får et rødt stykke stof i hånden, mens ulvene har et brunt stykke stof som hale. Man kunne også lave teater/rollespil mens man gik, hvor man levede sig ind i historierne eller fortalte dem mens man gik. 

Disse aktiviter kunne være en kreativ måde at lave teater som følge af et bogforløb eller et særligt emne. Her kan man også knytte flere læreplanstemaer, som fx natur og naturfænomener, kulturelle udtryksformer og værdier og krop og bevægelse.
Nogle af mine overvejelser omkring denne aktivitet kunne være ting som sværhedsgrad. Det kan være svært for enkelte børn at følge med og gøre disse ting mens man går, mens andre sagtens kan dette. Derfor kan man baseret på sin børnegruppe bestemme, om de kan håndtere dette, eller om de skal gå frem til et punkt, stoppe op og lave en aktivitet, og så gå videre. 

Af hjemmesider og litteratur der fungerede godt var det primært opslagsværker som www.fugleognatur.dk/ og diverse leksikon. På nogle punkter brugte jeg også hjemmesider som fx www.naturstyrelsen.dk/ , der gav fantastisk information og gode råd fra lokalområderet om krondyr og skarve, eller specifikke hjemmesider om emner, jeg ville dykke mere ned i, som fx sider fra http://www.denstoredanske.dk/ om ål.   

Spor af dyr i Haderslev dyrehave.

De fleste af dyrene i Haderslev dyrehave efterlader spor, og jeg vil nu nævne 10.

De første spor er efterladenskaber. Der er forskellige eksempler på dette.

Først har vi krondyrlort. De er store og få, i forhold til dådyret.

Her er et fint eksempel på en bunke dådyrlort. De er mindre, og der er væsentligt flere af dem.

Den sidste på listen af efterladenskaber er uglegylp.

Ugler gylper ofte disse klumper om rundt omkring i skoven og nær dens rede. Det er fordi størstedelen af uglens kost har pels (primært mus) og det kan uglen ikke fordøje, så derfor gylper den klumper som disse op. De indeholder gerne pels og knogler.

Når dyrene bevæger sig rundt i haven, er der flere tegn på dem.

Her ser vi et tegn på dådyrhanner/krondyrhanner, der skraber deres horn mod træer. Når dyrene gør dette, siger man at de fejer. De fjerner den beskyttende hud der vokser uden på deres horn.

En menneskelig reaktion på dette ses på billedet ovenfor. Hvis et dyr skraber barken af et ungt træ, har det nemlig risiko for at dø. Derfor beskytter man enkelte træer mod dyrene.

Her ser vi spor fra et dådyr. Dådyr er klovdyr, dvs de har 2 klove istedet for fx hovdyr som heste, der har en hov på hver fod. Dådyrspor er spidse i enden, i modsætning til krondyrspor, der er mere ovale.

Dette er oftest den eneste måde man kan se, at man har muldvarpe i haven (eller mosegrise) Muldvarpeskud dækker over et helt sæt tunneller, som muldvarpen kravler rundt i i jagten på føde.

På billedet ser vi en koloni af skarve. Her ses skarvenes indflydelse på træerne helt tydeligt. Det er som nævnt tidl. fordi at skarvenes afføring er så rigt på guano, (samme som flagermus) og syren i guanoet dræber træer. Guano bliver dog brugt som effektiv gødning, fx fra kyllingefarme.

Egern ligger også spor omkring dem, oftest der hvor de spiser. En anden sjov ting om egern er at de graver agern og frø ned inden vinteren kommer, så de har et forråd liggende. Mange gange glemmer egernerne dog, hvor de gemmer deres frø, og mange skud og træer er derved opstået på grund af egernernes glemsomhed.

Det sidste spor er fjer.

Når man finder fjer i skoven kan det være den nemmeste måde at finde ud af, hvilke fugle der lever der. Fjer ligger oftest rundt omkring pga. rovfugle i området, der har kæmpet med de andre fugle, så de har tabt fjerene i kamp.

Bonusspor!

Jeg kunne ikke undgå at inkludere sporet fra et af de farligste og mest udbredte væsener i verdenen

Jeg vil også lige tilføje 2 fødekæder fra området.

Fiskeørn/Skarv -> Gedde -> Aborre -> mindre fisk -> plankton.

Denne fødekæde beskæftiger sig med dammen. Der er store fugle i toppen af fødekæden som fiskeørne og skarve der kan spise gedderne, der selv spiser mellemstore rovfisk som aborrer. Aborrerne spiser så igen mindre fisk, der selv spiser plankton.

Ugle/mink -> Mus/muldvarp/pindsvin -> Insekter (snegle, regnorme) ->Organisk materiale (planter).

Ugler og minke er i toppen af deres fødekæde (Hvis man ser bort fra andre store fugle) Hvor uglen gerne går efter musen kan minken spise alle tre nævnte dyr. De spiser så igen insekter. Muldvarpe spiser gerne regnorme mens mus og pindsvin spiser en god blanding af insekter. Disse insekter lever af organisk materiale som fx fra nedbrudte planter (regnorm)  

Plantelivet i Haderslev dyrehave. 

Af planter er der heldigvis også nok af. Her kommer ti planter fra dyrehaven.

De fleste planter jeg vil nævne er træer.

Det første træ er et birketræ. Birketræet er kendt for sit hvide, glatte ydre med sorte striber på tværs. De står ofte i fugtige områder.

I dyrehaven befinder der sig også ask, der er kendetegnet ved vertikale furer på selve stammen. 

Det næste træ er bøgetræet. Det er glat og har ensartede farver. 

Hestekastanjetræet er det næste træ. Det er utrolig nemt at identificere, specielt for pædagoger og lærere, da det er kilden til kastanjer. Træet er brunligt med hvide blomster.  

Egetræet er det næste på listen. Egen starter ud som et glat træ, men får flere og dybere furer jo ældre det bliver. Egen har en helt specielt historie i Danmark. I 1700- tallet var der stor efterspørgsel på egetræer, de skulle nemlig bruges til skibe. Det endte dog med, at danskerne brugte alle egetræerne, og det blev derfor bestemt at der skulle plantes nye egetræer til fremtidig skibsproduktion. Da levetiden på egetræer er så lang, er de fleste egetræer vi ser i dag plantet som brug til skibe. 

Det sidste træ jeg vil nævne er fyr.

Fyr er som det eneste træ på listen et nåletræ, i modsætning til de andre træer som er løvtræer. Fyr er kendetegnet ved en lang stamme med mest bevoksning i kronen. 

På billedet ser vi efeu, der også er kendt som vedbend . Efeu lever på andre træer, på jordbund og kan endda vokse på huse. Efeu kravler med klatrerødder på grenene. 

Den næste plante er en svamp, som jeg mener er en broget læder-porresvamp. Den lever som regel på træstubbe, hvorfra den kan brede sig til levende træer. Broget læder-porresvamp kan findes i mange forskellige farver. 

De sidste planter på listen befinder sig ved dammen og i vådområder.

Det drejer sig nemlig om tagrør og dunhammer. Dunhammer er nemme at kende, de har en brun, aflang knop i toppen. Tagrør er kendetegnet ved deres violette toppe. Tagrør kendes mest idag og før i tiden som stråtag. Tagrør fældes og tørres, og så kan det bruges i taglægning. Før i tiden høstede man tagrør om vinteren, når vandløbende var frosset til og hakkede dem af lige over vandkanten. 

Dyr ved dammen

Ved Haderslev dyrehave lægger der også Haderslev dam, der gennem Haderslev by er forbundet til Haderslev fjord.

Jeg vil starte med at nævne fuglene der lever ved dammen.

Den første fugl er skarven.

Skarven er en  stor sort fugl med et vingefang på 120-150 cm. som vi kan se på billedet lever skarven af fisk, endda store fisk som gedder. Skarven er ikke en attraktiv fugl at have i skove og parker, eftersom skarvens afføring er så rig på guano, at den  dræber de træer den bygger rede i. Det er den nemmeste måde at se, om der er skarve i området.

Fra en stor rovfugl til en anden stor rovfugl er fiskeørnen.

Fiskeørnen er ikke udbredt i området, men er spottet flere gange. Jeg ville gerne nævne den på listen, da jeg syntes det var et rimeligt eksotisk dyr i forhold til, at det er Danmark. Fiskørnen har et vingefang på 152 - 170 cm, og jagter den samme føde som skarven.

Der lever i dammen som i mange andre søer og damme toppede lappedykkere. En toppet lappedykker er meget karakteristisk baseret på deres fjertop på hovedet. En anden sjov ting om lappedykkere er at det er svært for dem at begå sig på land, eftersom de har bagudrettede fødder.

Den sidste fugl på listen er den flotte isfugl.

Den virker til at være meget udbredt i lokalområdet og er betegnet sjælden. Vi har mødt folk der er kommet langvejs fra for at se isfuglen. Isfuglen er mest udbredt i Christiansdal, som er et skovområde få kilometer fra Haderslev by, så der er også isfugle nær dammen. Kendt for sin meget specielle fjerdragt der er turkis og orange. Isfuglen er en lille fugl der er meget svær at se, medmindre den bevæger sig.

De sidste dyr jeg vil nævne er fisk.

Den første fisk er gedden.

Gedden er en stor, slank rovfisk, der bliver omkring en meter og vejer mellem 5-7 kg. Der er dog fanget meget større gedder end det. Gedder er primært i toppen af deres fødekæder, men som vi så på billedet af skarven, har selv gedden fjender.

Det sidste dyr på listen er ålen.

 Ålen er et meget specielt dyr. Med form som en slange og en længde på lidt under en meter, så har ålen et helt specielt livsforløb. Ålen starter livet ud som saltvandsfisk, der så finder vej til søer og damme. Her bliver de så ferskvandsfisk. Når det så er tid for ålen at gyde (yngle) bevæger de sig igen ud til havet for at blive saltvandsfisk. Man er ikke sikker, men man mener at alle ål, både i europa og nordamerika, gyder i Sargassohavet, der ligger i Atlanterhavet.

Det var så alle dyrene i Haderslev dyrehave. nu vil jeg gå videre til planterne.

Dyr i skoven

Jeg har som sagt været gæst i haven i mange år, så enkelte af observationerne er gjort over en årrække. Jeg vil forsøge at præcisere hvor jeg har set dyrene henne.


De første dyr på listen er dådyr og krondyr. De går i det store indhegnet areal, og der er omkring 20 krondyr og 200 dådyr i haven.

På billedet ses et albinodådyr, som der findes få af i Haderslev dyrehave.

På billedet ser vi her 2 krondyr til højre, og så er resten af dyrene dådyr. krondyrene er betydeligt større end dådyrene. Billederne her er fra min iPhone og er af så dårlig kvalitet, fordi jeg skulle gå samtidigt med at jeg tog billederne. Vi havde vores hund med, og krondyrene prustede voldsomt af os, det var rimelig skræmmende.
Begge billeder er fra den vestlige side af haven, der består af skov (som det ses i det øverste billede, og enkelte åbne områder (billedet med krondyrene).

Det næste dyr er minken.

Minken så jeg da jeg var et barn og var til fest på Restaurant Damende (nordvestlige del af kortet) Jeg troede først det var en odder, da den svømmede i vandløb, men jeg fandt så ud af i forbindelse med denne her opgave at det mest sandsynlige var at jeg havde set en mink. De er de eneste dyr i måre-familien udover oddere der foretrækker vandløb. De fleste mink kommer fra minkfarme, hvilket vi har en del af i mit lokalområde.

Der er selvfølgelig også muldvarpe i området, som nemmest ses ved muldvarpeskud i jorden. Muldvarpen kan nemt identificeres på de store kløer, små øjne og lyserøde snude.

Vi har også set pindsvin i den østlige skov. Pindsvin er kendt for deres karakteristiske pigge på ryggen.

Som i de fleste danske skovområder er der også egern, der nemt kan kendes på deres store haler og
flotte pels der kommer i tre variationer, rød, brun og sort.

Der er også ugler i området, eftersom vi har set uglegylp. Eftersom jeg ikke kan bestemme en bestemt race af ugle baseret på uglegylp, har jeg valgt et billede af en typisk ugle.


Det sidste dyr jeg vil nævne fra skoven af er den store flagspætte.

De fleste har nok hørt en flagspætte, men sjældent set den. Den store flagspætte kan som noget helt unikt hamre dens næb ind i træer med en hastighed på 20 slag i sekundet. Det er omtrent 1200 slag i minuttet. Den store flagspætte minder meget om den lille flægspætte, og den eneste forskel er størrelsen.

Det sidste dyr jeg vil tale om i forbindelse med skoven er honningbien.

Honningbien er mest kendt for at producere honning som vi spiser. Den er mere brunlig/gylden end humlebien.

De har nemlig biobservationsstade om sommeren, som man kan komme hen og se og få en naturvejleder til at fortælle om. Dette kunne være en fin aktivitet for børnene, så de kan se hvor den dejlige honning kommer fra.

Dette var så alle dyrene fra skoven af. Haderslev dyrehave har så også den mulighed for at se et rigt fugleliv og med enkelte fisk, eftersom den ligger ned til Haderslev dam.

Haderslev Dyrehave

Som en del af undervisningen i Natur og bevægelse på UCSyd i Aabenraa laver jeg en blog over området Haderslev dyrehave med fokus på dyre- og plantelivet, biotopens opbygning og pædagogiske aktiviteter.

Haderslev Dyrehave befinder sig cirka 3 kilometer uden for Haderslev by og dækker over 100 hektarer. Dyrehaven har været åbnet siden 1994 og har en stor bestanddel af krondyr og dådyr. Den røde streg er et hegn der indhegner den 100 hektarer store have, og er det område jeg primært henviser til. Enkelte dyr og planter er fra området udenom.

Jeg har valgt Haderslev dyrehave som biotop for at vise jer lidt af mit lokalområde. Jeg er selv vokset op i området og har været besøgende allerede fra en ung alder af, og jeg syntes det er et fantastisk område. De forskellige områder, udsigten til Haderslev dam og de forskellige dyresyn gør det til en utrolig oplevelse.

Ud af de 100 hektarer er Haderslev dyrehave delt op i 40 hektarer gammel skov, 20 hektarer nyplantet skov og så 40 hektarer sletteområde, og det ligger lige ned til Haderslev dam hvilket giver haven en særlig opbygning. Der er adgang til ferskvand, åbne sletter, tynd skov og tæt skov. Disse geografiske områder er ideelle til den bestanddel af vildt der er i området, som fx dådyr og krondyr, der har sikre foderpladser, hvilket er markeret på kortet, adgang til tætte skove, åbne sletter og vandløb.

I dyrehaven bliver der arbejdet med forskellige dele af økologiske kredsløb. Der er fx bistader om sommeren hvor man kan lære om biernes daglige gang og deres produktion af honning, der foregår begrænset jagt på dyrene for at holde populationen i skak og der er arrangerede ture med naturvejledere året rundt.