Spor af dyr i Haderslev dyrehave.

De fleste af dyrene i Haderslev dyrehave efterlader spor, og jeg vil nu nævne 10.

De første spor er efterladenskaber. Der er forskellige eksempler på dette.

Først har vi krondyrlort. De er store og få, i forhold til dådyret.

Her er et fint eksempel på en bunke dådyrlort. De er mindre, og der er væsentligt flere af dem.

Den sidste på listen af efterladenskaber er uglegylp.

Ugler gylper ofte disse klumper om rundt omkring i skoven og nær dens rede. Det er fordi størstedelen af uglens kost har pels (primært mus) og det kan uglen ikke fordøje, så derfor gylper den klumper som disse op. De indeholder gerne pels og knogler.

Når dyrene bevæger sig rundt i haven, er der flere tegn på dem.

Her ser vi et tegn på dådyrhanner/krondyrhanner, der skraber deres horn mod træer. Når dyrene gør dette, siger man at de fejer. De fjerner den beskyttende hud der vokser uden på deres horn.

En menneskelig reaktion på dette ses på billedet ovenfor. Hvis et dyr skraber barken af et ungt træ, har det nemlig risiko for at dø. Derfor beskytter man enkelte træer mod dyrene.

Her ser vi spor fra et dådyr. Dådyr er klovdyr, dvs de har 2 klove istedet for fx hovdyr som heste, der har en hov på hver fod. Dådyrspor er spidse i enden, i modsætning til krondyrspor, der er mere ovale.

Dette er oftest den eneste måde man kan se, at man har muldvarpe i haven (eller mosegrise) Muldvarpeskud dækker over et helt sæt tunneller, som muldvarpen kravler rundt i i jagten på føde.

På billedet ser vi en koloni af skarve. Her ses skarvenes indflydelse på træerne helt tydeligt. Det er som nævnt tidl. fordi at skarvenes afføring er så rigt på guano, (samme som flagermus) og syren i guanoet dræber træer. Guano bliver dog brugt som effektiv gødning, fx fra kyllingefarme.

Egern ligger også spor omkring dem, oftest der hvor de spiser. En anden sjov ting om egern er at de graver agern og frø ned inden vinteren kommer, så de har et forråd liggende. Mange gange glemmer egernerne dog, hvor de gemmer deres frø, og mange skud og træer er derved opstået på grund af egernernes glemsomhed.

Det sidste spor er fjer.

Når man finder fjer i skoven kan det være den nemmeste måde at finde ud af, hvilke fugle der lever der. Fjer ligger oftest rundt omkring pga. rovfugle i området, der har kæmpet med de andre fugle, så de har tabt fjerene i kamp.

Bonusspor!

Jeg kunne ikke undgå at inkludere sporet fra et af de farligste og mest udbredte væsener i verdenen

Jeg vil også lige tilføje 2 fødekæder fra området.

Fiskeørn/Skarv -> Gedde -> Aborre -> mindre fisk -> plankton.

Denne fødekæde beskæftiger sig med dammen. Der er store fugle i toppen af fødekæden som fiskeørne og skarve der kan spise gedderne, der selv spiser mellemstore rovfisk som aborrer. Aborrerne spiser så igen mindre fisk, der selv spiser plankton.

Ugle/mink -> Mus/muldvarp/pindsvin -> Insekter (snegle, regnorme) ->Organisk materiale (planter).

Ugler og minke er i toppen af deres fødekæde (Hvis man ser bort fra andre store fugle) Hvor uglen gerne går efter musen kan minken spise alle tre nævnte dyr. De spiser så igen insekter. Muldvarpe spiser gerne regnorme mens mus og pindsvin spiser en god blanding af insekter. Disse insekter lever af organisk materiale som fx fra nedbrudte planter (regnorm)